Ægteskabet som litterært tema – og – Byen i litteraturen

Tilbage

Loading player

Henrik Ibsens Nora forlod det, Amalie Skrams Constance Ring forliste i det, August Strindberg forbandede det: Ægteskabet.
Men hvordan fremstilles ægteskabet i den nordiske samtidslitteratur?
NORD har indbudt forfatterne Katrine Marie Guldager (DK), Lotte Kaa Andersen (DK) og Helene Uri (NO) til en samtale om, hvordan man kan skrive om denne både vanskelige og eftertragtede institution og om, hvordan det står til med kærlighedens betingelser anno 2019.

Mød Søren Ulrik Thomsen og Lars Saabye Christensen på NORD i en samtale om de spor, byen har sat i deres værker.
Storbyen ligger som en puls i Søren Ulrik Thomsen (DK) forfatterskab. Især København bliver en besættelse, han vil tale dens sprog, og gøre den til en del af sig; byen bliver en katalysator for fantasien.

I Lars Saabye Christensens (NO) forfatterskab spiller Oslo en central rolle, ikke mindst i hans nyeste romantrilogi, hvor byen har sneget sig helt ind på titelniveau. Hos Christensen hører man lyden af Oslo, ser for sig gaderne, der slynger sig ind og ud af hinanden, og følger de mennesker, der bor der, og de veje, de vælger at gå.

De to forfattere mødes i en samtale om de spor, byen har sat i deres værker, med Dan Ringgaard som moderator.


Station: TV Kronborg
Varighed: 00:30:00
Dato: 25 november 2019

Seneste programmer

Populære programmer